Palæklinikken
Palæklinikken  |  Palægade 2  |  1261 København K  |  33 15 88 55  |  kontakt@nicesmile.dk
Om os og kontakt     Tandpleje     Implantater     Kosmetisk tandpleje     Økonomi     Information     Nyheder     Oversigt og søg     Tidsbestilling
Implantater

Hvad er et implantat?
Pris
Fordele
Løsninger
Hvad betyder API?
Operationen
Holdbarhed
Pleje og vedligeholdelse
Implantat-links



Operationen

Generelt godt helbred og tilstrækkelig med knogle er en forudsætning for om man er en mulig kandidat til tanderstatning med implantater. Hvis man lider a visse typer kronisk sygdom, så er implantatløsningen ikke den bedste.

En anden uheldig ting er, at folk der ryger meget også er mindre velegnede til implantatbehandling, da rygningen kan forringe prognosen. Igen beror det dog på en enkel vurdering, som foretages af tandlægen.

Før selve operationen foretages gennemgang, hvor man kontrollerer, at det kan lade sig gøre at indsætte et eller flere implantater - det kan være nødvendig med en henvisning til større røntgen undersøgelse, hvis vores røntgen afslører manglende knoglesubstans eller tæt relation til nervesystemet.

Som regel foregår selve implantatindsættelsen i lokalbedøvelse og man foretager et mindre snit i tandkødet for at komme ind til knoglen. Der laves en lille for boring i knoglen før implantatet indsættes og når implantatet er sat på plads lægges et par sting for at sy det sammen igen.

Hvis man erstatter tænder i overkæben, så er man afhængig af en længere helingsperiode, da knoglekvaliteten er lidt dårligere end underkæbens.

Når helingen har fundet sted 3 måneder i underkæben 6-8 måneder i overkæben foretages et mindre kirurgisk indgreb, hvor man skaber adgang til skruen i kæben for at kunne placere en helingsskrue. Helingsskruen går man med i 10-14 dage for at tandkødet skal blive pænt og man tager herefter et aftryk, som sendes til teknikker der fremstiller den løsning vi skal have "ovenpå" implantatskruen.

Igen går der ca. 12-14 dage, hvorefter man kan indsætte tanderstatningen.