Det vigtigste for tandsundheden er de daglige vaner:

• Grundig tandbørstning med fluortandpasta.

• Sund kost.

• Pas på sodavand. Den største risiko for tandsundheden er syrlige læskedrikke, som drikkes over lang tid (sodavandsflasker med skruelåg). Syren, også i sukkerfri sodavand, opløser kalken i tandemaljen, hvorved der udvikles flere huller.

Når tandbørstningen begynder.

• Brug altid en blød babytandbørste.

• Begynd med tandbørsten allerede inden barnet får den første tand gnub gummerne forsigtigt.

• Lav en leg med tandbørstningen f.eks. hvor Karius og Baktus farer rundt i munden og skal fanges, inden tandbørstningen er slut.

• Når den første kindtand er kommet, brug da en smule fluortandpasta (så meget, som der kan ligge på barnets lillefingernegl).

• Børst alle tændernes sider både morgen og aften.

Glem ikke de små bisser.

Mange forældre oplever den daglige tandbørstning på de helt små børn som en daglig kamp og plage. Så kan det være fristende at give op og lade stå til. Tænderne bliver ikke børstet så grundigt - og måske heller ikke hver dag. Mælketænderne sidder jo ikke så længe alligevel, beroliger man sig selv.

Sunde mælketænder - sunde blivende tænder.

Men der er god grund til at holde ud med tandbørsten. For mælketænderne holder pladsen for de blivende tænder, så de vokser rigtigt og sidder, som de skal. Hvis mælketænderne bliver trukket tidligt ud på grund af huller, er der stor risiko for, at barnets næste tænder sidder forkert og skal rettes ind med bøjle. Hvis et hul er så stort, at der opstår rodbetændelse er der risiko for, at den blivende tand under den tager skade.

Og husk: Nogle af mælketænderne skal holde, til barnet er ca. 12 år.

Børn kan ikke selv børste tænder, før de er 12 år. Først da er barnets motorik udviklet nok, til at det selv kan få ansvaret for tandbørstningen. Derfor bør forældrene indtil da "børste efter" og holde øje med tandbørstningen.

Begynd i babyalderen.

Så snart barnet kan holde noget i hænderne, når du skifter ble, så giv det også en tandbørste at bide i. Sørg for, at der er fred og ro. Børst barnets gummer meget blidt med en blød tandbørste - det er rart for barnet, når det får sin første tand. Så har den gode vane allerede fået en god start.

Hvis dit barn simpelthen ikke vil have børstet tænderne, er kuren stadig fred og ro. Sæt tid af morgen og aften til at børste tænder - hver dag. Giv barnet sin egen tandbørste, og lad det børste tænder selv. Så kan du "børste efter". Find en tandpasta med fluor, barnet kan lide, men brug kun så meget, som kan ligge på barnets lillefingernegl.

I starten får du måske kun børstet én tand hver gang, men snart er du oppe på to og på et tidspunkt bliver barnet samarbejdsvillig. Det vigtige er, du fastholder, at I skal børste to gange dagligt, og at du sørger for, at det sker i fred og ro. Og trøst dig med, at din indsats bliver belønnet med, at dit barn får gode tænder.

Sut er bedre end tommelfinger.

Mange børn elsker deres sut - og kan have svært ved at opgive den hyggelige "trøster". Men sutten kan give "suttebid", så fortænderne i over- og undermunden ikke mødes, når barnet bider sammen. Hvis barnet opgiver sutten i tide, giver sutten ikke blivende skader på biddet, fordi "suttebiddet" kan rette sig af sig selv. Derfor bør barnet før fireårsalderen lægge sutten væk, ellers risikerer man, at biddet ikke kan rettes uden tandregulering.

Det er bedre at sutte på sut end tommelfinger, fordi der er større risiko for, at biddet skal rettes, hvis barnet sutter på tommelfinger. Det skyldes, at der er meget større kraft i tommelfingeren, så den lettere påvirker biddet. Fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, og samtidig kan der opstå overbid. Derfor er det en god idé at give barnet en sut, hvis det ønsker det, for at undgå at det sutter på sin tommeltot i stedet. Det er også sværere at opgive vanen med at sutte på tommefinger, fordi barnet bogstaveligt talt altid har den "ved hånden", hvorimod sutten forsvinder ud af syne.

Sådan redder du tanden, hvis uheldet er ude.

Mange voksne og hvert andet barn kommer til skade med tænderne. Med den rigtige hjælp kan hver anden udslåede tand gro fast igen Hvis tanden er slået ud er der i grunden kun tre regler at huske på: Find tanden, tag hurtigt til tandlægen eller skadestuen, og opbevar tanden fugtigt indtil da.

Hvis den udslåede tand bliver opbevaret rigtigt, kan hver anden af de udslåede tænder gro fast igen. Det viser forskning fra Rigshospitalet.

Det bedste er at opbevare tanden i fysiologisk saltvand, der hører til standardudstyret i en ambulance. Men mælk eller vand er også meget godt. En anden løsning er at lægge tanden i en tæt lukket plasticpose eller noget "køkkenfilm", der lukkes stramt til.

Et gammelt råd er at opbevare tanden i munden - enten den tilskadekomnes eller en hjælpers mund. På grund af den store risiko for så at komme til at sluge tanden, er det dog ikke den bedste løsning og skal i virkeligheden ikke anbefales.

Hvis ikke man kan komme til behandling hurtigt, er det et godt gammelt råd at opbevare tanden køligt i mælk. Vand kan også sagtens gå an, hvis man ikke lige har mælk ved hånden.

Men også for tænder gælder det, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Læs mere om tandpleje for børn på Palæklinikken.