Palæklinikken
Palæklinikken  |  Palægade 2  |  1261 København K  |  33 15 88 55  |  kontakt@nicesmile.dk
Om os og kontakt     Tandpleje     Implantater     Kosmetisk tandpleje     Økonomi     Information     Nyheder     Oversigt og søg     Tidsbestilling
Nyheder

Nyheder
Nyhedsbrev
I kalenderen



Nyheder

31/05-2010 Børst dig til et sundt hjerte

Ednu en undersøgelse, der bekræfter vigtigheden af god mundhygiejne

Du fjerner ikke kun Karius og Baktus ved at svinge tandbørsten. Du nedsætter samtidig risikoen for en livstruende hjertesygdom. Det viser et nyt dokumenteret studie fra University College London, hvor forskere har gennemgået tidligere studier på området og undersøgt 12.000 personer. Risikoen for hjerteproblemer stiger med hele 70 pct., hvis man ikke hører til dem, der bruger tandbørsten to gange om dagen, viser undersøgelsen. Den manglende børstning øger risikoen for kronisk tandkødsbetændelse, der belaster immunsystemet og senere også kredsløb og hjerte.

”Dårlig mundhygiejne skader ikke kun tænderne, men belaster hele kroppen med såkaldt inflammation. Altså en slags alarmtilstand i immunforsvaret, som på sigt skader hjerte, blodkar og hjerne og kan føre til blodpropper, demens, sukkersyge og mange andre skader,” siger tv-læge Jerk W. Langer, der holder foredrag om bl.a. tænder og sundhed. ”Det uhyggelige er, at betændelsen ikke kan mærkes, men huserer i kroppen i årtier, uden at vi ved det. Men skaderne kommer på et tidspunkt. De kommende år er jeg helt sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til, hvordan den skadelige inflammation er med til at fremkalde mange sygdomme hos os og gør os gamle før tiden,” siger lægen.

Kommentar Carsten Blok: "Det har jo været kendt rigtig længe , at dårlig tandsundhed kan give andre alvorlige sygdomme, herunder blodpropper, men det er altid rart at få fokus på området, så det ikke kun er huller der tjekkes, når du går til tandlægen"

Sidste nyt

Tænderne løsner sig i 50'erne
27/08-2010

Giv dine tænder et længere liv
27/08-2010

Tandkøds-betændelse kan føre til Alzheimers
04/08-2010

Børst dig til et sundt hjerte
31/05-2010

Selv et lille barn kan afsløre et falsk smil
16/05-2010