Palæklinikken
Palæklinikken  |  Palægade 2  |  1261 København K  |  33 15 88 55  |  kontakt@nicesmile.dk
Om os og kontakt     Tandpleje     Implantater     Kosmetisk tandpleje     Økonomi     Information     Nyheder     Oversigt og søg     Tidsbestilling
Nyheder

Nyheder
Nyhedsbrev
I kalenderen



Nyheder

27/08-2010 Giv dine tænder et længere liv

Endnu engang er det vigtigt at overholde sine eftersyn...

En ny undersøgelse viser, at personer, der springer de regelmæssige tandlægebesøg over, har langt større risiko for at miste nogle af deres tænder, når de kommer op i 50-års-alderen og derover. Selvom tænderne ser pæne og fine ud her og nu, er det ikke nogen god idé bare at springe tandlægebesøgene over.

Hvis man som ung undlader at gå regelmæssigt til tandlægen, kan konsekvenserne vise sig først senere i livet, viser undersøgelsen, der er gennemført i tilknytning til den store KRAM-undersøgelse (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de 50-64-årige, der har været til tandlægen regelmæssigt, har bevaret væsentligt flere tænder end dem, der har sprunget besøgene over. Blandt dem der går regelmæssigt til tandlægen har 9 ud af 10 bevaret de fleste af deres tænder, når de er over 50 år, mens 20 procent af dem, der ikke går regelmæssigt til tandlægen kun har bevaret 20 eller færre tænder, når de er over 50 år.

Konsekvenserne ved at have få tænder i munden er blandt andet nedsat tyggeevne, læspen og problemer med sammenfald i den nederste tredjedel af ansigtet, så man kommer til at se markant ældre ud, end man er.

De nye undersøgelsesresultater offentliggøres nu, samtidig med at Tandlægeforeningen sætter en kampagne i gang, der skal gøre de 18-25-årige opmærksomme på, at det er vigtigt at blive tjekket regelmæssigt hos tandlægen.
Ringsted Weekend, 26.08.2010

Sidste nyt

Fokus på stort fald i tandplejetilskud
04/01-2012

Juletravlhed hos landets tandlægevagter
23/12-2011

Din mund gør dig syg
23/11-2011

Paradentose kan arves
23/11-2011

Loft over egenbetaling til sjældne tandsygdomme
22/11-2011